Bruge penge på rejse eller ej?

Jeg tror, at det som afholder mange fra at rejse ud i den store verden er, at det ofte er en bekostelig affære. Ikke at det behøver være en luksuriøs rejse, når man tager ud og rejser, og det kan faktisk også gøres forholdsvist økonomisk. Men alligevel så koster det jo, når man skal ud og rejse. Hvis man holder sig langt væk fra de færdigpakketerede rejser, som rejsebureauerne tilbyder, så kan man faktisk spare nogle penge. Det kræver dog, at man ‘tør’ kaste sig ud i selv at bestille og købe flybilletter samt finde overnatning på egen hånd. Men alt det kan man, forholdsvist nemt, finde og gøre på nettet, og så er der altså penge at spare.

Der kan naturligvis være en sikkerhed i, at man køber sin rejse gennem et rejsebureau. Særligt for den ældre generation, som aldrig har været vant til andet, når de skal ud og rejse. Men i bund og grund så tror jeg også, at denne generation, efterhånden tør kaste sig ud i selv at booke rejsen.