Madens historie

Ejerskab over hvad vi spiser

Det er relativt nyt, at vi selv har taget ejerskab over hvad vi spiser. Tidligere var vi i højere grad påvirket af både politik, teknologi, konkrete begivenheder i ind- og udland, forskning og følelser.

Fra 1850 og de efterfølgende 30 år skete der en generel omstilling fra korn til kød, som ændrede vores spisevaner radikalt. Under landbrugskrisen (1818-1828) dykkede kornpriserne på grund af hård konkurrence fra udlandet, og man begyndte at nytænke landbruget, og især øget salg af smør og bacon reddede danske landmænd.

I 1868 opstod Danmarks første brugsforening. Her ville kunderne især have rugbrød, og den mættende basisvare stod for halvdelen af omsætningen det første år. Brugsforeningen havde også succes med gryn og mel – og mere eksotiske varer som kaffe, sukker og tobak.

industriopvaskemaskine

Det hårde arbejde på landet nødvendiggjorde en varm og mættende frokost indtil 1880’erne. Med industrialiseringen fra midten af 1800-tallet flyttede stadig flere dansker mod byerne for at arbejde på fabrik, men her blev de lange frokostpauser sløjfet, og arbejderne kunne ikke længere nå hjem til madmors gryder. De måtte medbringe frokost, så fra 1880’erne slog den kolde smurte frokost igennem i Danmark. Den bestod typisk af rugbrød smurt med fedt og dertil pølse og ost.

I Perioden 1840-1910 blev kager højeste mode. Specielt i hovedstaden opfandt konditorerne og bagerne de søde kreationer til borgerskabet – ikke mindst fordi fløden flød frit i disse år, som følge af de danske mejerier. Selv de jævne hjem begyndte at lave dessert i weekenden. Her blev rødgrød med fløde en slags ny nationalret, men også æblekage med smørristet rasp og flødeskum populært. Her fulgte så det nye trekløver: Kød, sovs og kartofler.

I dag er vi inspireret af vores rejser til udlandet, bestiller ofte take away, og færdigretter har også vundet indpas.