Tid til tøsetid


Vi kan nemt overse det i en travl hverdag med pligter og opgaver, det der med at pleje de sociale relationer. Mændene er rigtig gode til at finde stunder til at hænge ud sammen, det kniber lidt mere for pigerne, Ikke at os kvinder ikke gerne vil, men vi vil ofte gerne have styr på alt andet omkring os, før vi finder tid til at pleje venskaberne, og derfor når vi det tit og ofte ikke. Det er en skam, for sociale relationer er rigtig vigtigt for os mennesker. Vi er flokdyr af natur, det kan vi ikke løbe fra, og derfor har vi brug for at være sammen med andre menneske og opleve en følelse af forbundethed og tilhør.

Ensomhed er en dræber

Vi ved fra forskningen, at ensomhed i den grad giver mennesker nedsat livskvalitet, ja faktisk er det decideret skadeligt for vores sundhed. Så er det længe siden du har hygget med veninderne, så find en dag hvor I plejer hinanden.